Mit hjerte banker for at formidle det vigtige budskab om healing og energibevidsthed til alle smukke sjæle, som ressonerer med min energi.

Når vi er energibevidste og i kontakt med vores indre stemme, er vi i færd med at være i livet med hjertefrekvens, hvor det er naturligt at se på os selv og vores omgivelser som én enhed – og hvor det er naturligt at mærke harmonien imellem menneskene, dyrene og naturen. At vi alle er en smuk del af den samme cyklus.

At være i hjertefrekvens er et farvel til frygt og skyld og skam 💗

Mine “hjertebørn” som healer er arbejdet med vores hjertelys og forståelsen af vores Indre Barn. At blive fortrolig med vores hjertelys, og at lære vores Indre Barn at kende. At folde vores hjertelys ud – og at gøre vores Indre Barn trygt, er efter min oplevelse en livslang rejse, som kræver vores fulde bevidsthed.

Jeg oplever vores hjertelys som vores eget guddommelige lys. Vores guddommelige kerne. At vi – i bevidstheden om – og i kontakten til vores hjertelys, kan forankre os direkte ned i Moder Jords hjerte – og ligeledes forbinde os direkte til det Kosmiske hjerte, som vi også kan kalde Gudskilden (dette skal ikke forstås i en religiøs sammenhæng!)

I min praksis som healer, er jeg bevidst om at arbejde i “et helligt rum”, hvor der kun er adgang for lysvæsner, der tjener Gudskilden og det evige levende lys. Jeg åbner (og lukker) derfor altid et helligt rum i min klinik og omkring den smukke sjæl, der har fundet sin vej til mig. Det samme gælder, når jeg inviterer til kvindecirkler.

I mødet med de smukke mennesker, som kommer hos mig, trækker jeg – helt naturligt – på al den erfaring, som jeg har med mig fra livet.

Ud over at være velsignet med en rolle som mor til tre vidt forskellige børn på nu 26, 20 og 14 år, så har jeg altid arbejdet med mennesker.

Det har været i roller som sagsbehandler, jobkonsulent, tillidsrepræsentant og koordinator, hvor det altid har været naturligt at møde et andet menneske i øjenhøjde, og i respekt for den situation, som mennesket har befundet sig i. I dag har jeg min daglige gang i Rudolf Steiner Børnehaven i Silkeborg, hvor jeg er omgivet af skønne børn i alderen 3-6 år 💗

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til, hvordan en healing foregår – eller er nysgerrig på nogle af de andre behandlinger og arrangementer, som jeg tilbyder.

Jeg håber, at vi ses 💗

Kærligst, Anna Marie

Vælg service

Trin 1

Indre Barn healing - forløb af 3 gange

 
1125,00

I healing af dit indre barn åbner jeg op for et helligt rum af lys og kærlighed, hvor lysvæsner, som tjener Gudskilden og det evige levende lys, inviteres ind for at give dig præcis den healing som du og dit indre barn har behov for.

Dit indre barn er dig – fra det tidspunkt, hvor du blev undfanget og indtil du var cirka 7 år gammel. Det lille barn, som stadig bor inde i dig, og som bærer på de gode og de mindre gode oplevelser fra din barndom (både bevidst og ubevidst).

Mindre gode oplevelser kan ligge som sår (eller traumer) i dit indre barn, og kan være årsag til manglende selvværd, manglende selvtillid, skyld og skam, vrede og selvkritik.

Disse sår og traumer kan forløses ved healing.

Healing af indre barn kan være en livslang proces, og jeg anbefaler, at du går ind i dette forløb med en motivation for at arbejde med din bevidsthed omkring dit indre barn og dine tanke- og handlemønstre imellem vores sessioner. Dette kan fx være ved dagbogsnotater.

Rammen for indre barn healing er 1 1/2 time, hvoraf cirka 45 minutter er healing på briksen.

Du skal forvente, at forløbet vil være intenst og folder nye sider og ønsker ud for dig selv. Jeg kalder det transformation. Vejen til at folde dit fulde potentiale ud.

Når dit indre barn er i balance, vil det være naturligt for dig at mærke selvkærlighed, tillid, glæde, spontanitet, kreativitet og lyst til leg.

Jeg anbefaler, at du booker en healing med 3-4 ugers interval.

Du kan med fordel vælge et forløb, hvis du:
oplever at sidde fast i tanke- og handlingsmønstre, som er begrænsende,
har manglende selvværd
har svært ved at føle glæde

Prisen er 1.125 kr. pr. healing!

Kanaliseret healing

 
750,00

Til dig, som er nysgerrig på at modtage en healing i et helligt rum af lys og kærlighed – et felt, hvor det er lysvæsner, der tjener Gudskilden og det evige levende lys, som giver dig præcis den healing, som du har behov for – og er klar til, lige nu.

Healingen er selvomsorg, og du vil opleve en umiddelbar fred og ro i krop og sind.

Healing af børn

 
550,00

Mange af de børn, som er kommet til verden indenfor de seneste 20 år, er så sansestærke, at de kan have svært ved at kapere de rammer og mønstre, som vores samfund er bygget op omkring.

Her kan healing med højtvibrerende energi være med til at bringe barnet i en bedre balance og harmoni med sig selv og de sanseindtryk, som kommer fra alt det, som barnet er omgivet af i sin hverdag.

Healingen foregår hos mig – eller hjemme hos barnet.

Selve healingen varer 20-30 minutter + indledning og afrunding. Du skal derfor afsætte ca. 45 minutter.

Rammen vil være forskellig alt efter barnets alder. Børnene kan være i alderen 1-14 år (fra 15 år går de over i rammen for en voksen).

Et lille barn kan med fordel sidde hos sin mor eller far, hvis det giver mest ro og tryghed. Et større barn kan enten ligge eller sidde på briksen.

Et barn kan have symptomer som:
Hovedpine
Mavepine
Uro og svimmelhed
Tristhed og angst
Svært ved at falde til ro og falde i søvn

Healing af barnet kan fremme:
En bedre jordforbindelse – følelsen af at høre til
En bedre kontakt til sig selv og sine følelser
Mere tillid til livet
Mere ro på nervesystemet og følelserne
Mere ro på dagens sanseindtryk

Jeg anbefaler, at du selv kommer på briksen først, fordi healing af forældre også er healing til børnene. Derudover kan du bedst støtte op om dit barns oplevelse af healing, når du selv har oplevet healing med de højtvibrerende energier. I kan derved få et fælles sprog omkring oplevelsen.

Vælg tidspunkt

Trin

Indtast kontaktoplysninger

Trin

Bekræft aftale

Trin

Online booking system leveret af